Læsø kommune - kraftvarmeudredning

I ovenstående projekt er der gennemført forskellige anlæg baseret på damp-turbine- og forgasningsteknologi til forsyning af Læsø med kraftvarme. Det er fundet, at et dampturbineanlæg med en indbygget flistørrer tilpasset et forsyningsområde omfattende Byrum, Vesterø Havn og Vesterø Mejeriby udgør det bedste valg.Med en tilslutningsgrad på 90% for helårsboliger og erhvervsejendomme, vil anlægget kunne dække 53% af øens elforbrug og 45% af øens varmeforbrug. På grund af lange transmissionsledninger vil det være en fordel at vælge fjernvarmeørø med en isoleringsklasse bedre end standardrørDet valgte anlæg åbner mulighed for en sideløbende produktion af tørret flis, som kan afsættes på øen, og herved gøre det økonomisk attraktivt, at benytte biobrændsel til opvarmning.For at opnå en rentabel drift med de nuværende pris- og tilskudsforhold, er det nødvendigt med et anlægstilskud på 28 millioner kr, svarende til 36% af anlægsprisen.For at opfylde den politiske målsætning om 100% selvforsyning på energiområdet, vil det være nødvendigt, at udvide forsyningsområdet til også at omfatte Østerby Havn og Gl. Østerby med tilhørende sommerhusområder. Denne løsning medfører, at elproduktionen fra kraftvarmeværket udgør 83% af det samlede elforbrug på øen. Ved inddragelse af sommerhuse vil elproduktionen udgøre 102% af det samlede forbrug, således at Læsø bliver netto eleksportør.Med yderligere tiltag, som for eksempel anvendelse af luftkølet kondensator og omlægning af elvarme til flis/olie samt gennemførelse af elsparetiltag, vil det være muligt, at sikre elforsyningen i tilfælde af brud på søkablet.

Varmegenvinding i svinestalde ved hjælp af Heat Pipe Teknologi

I ovenstående projekt er der opbygget en beregningsmodel til udlægning og design af luft/luft varmevekslere baseret på heat pipe princippet. Modellen er verificeret gennem forsøg med enkelt rør og gennem opbygning og installation af et komplet varmegenvindingssystem monteret i farestald.Det blev fundet, at en CO2–baseret wick-løs heat pipe var en ideel løsning, selvom konstruktionstrykket for en CO2varmeveksler er væsentlig højere end for varmevekslere baseret på alternative medier.På baggrund af det udførte arbejde kan det konkluderes, at det er muligt at fremstille en varmeveksler baseret på heat pipe princippet. Der er dog tilsmudsningproblemer, der skal løses.Tryktabsberegninger viser, at såfrem der anvendes frekvensomformere, vil det være muligt, at holde elforbruget til ventilation på samme niveau som et anlæg uden varmegenvinding. Dog vil der i de fleste tilfælde kræves en ekstra ventilator til den del af indsugningsluften som passerer veksleren.Varmegenvinding er først og fremmest interessant i forbindelse med smågrisestalde, hvor der under normale forhold kan spares mellem 50-90% for et klimasralde og mellem 50-80% for to klimastalde, svarende til en samlet varmebesparelsespotentiale indenfor svinesektoren på 842 TJ/år.Med den nuværende brændselsfordeling, modsvarer dette en brændselsbesparelse på 1305 TJ/år svarende til 1,3% af industriens samlede brændselsforbrug. Den tilhørende reduktion i CO2-udledning er beregnet til mellem 65000 og 90000 tons/år afhængig af de valgte forudsætninger for brændselsudnyttelse.Varmeforbruget i en et klimastald med varmegenvinding kan reduceres til samme niveau som varmeforbruget i en to klimastald med varmegenvinding på trods af den højere staldtemperatur. Dette skyldes, at der i to-klima stalden anvendes gulvvarme, som ikke umiddelbart kan genvindes.På baggrund af en simpel beregningsmodel vurderes det, at luftkvaliteten i både et og to klimastalde i lange perioder af vinterhalvåret ikke overholder Arbejdstilsynets regler for arbejdsmiljø. Hvis de nuværende arbejdsmiljøregler skal overholdes i vinterperioden, vil det kræve et øget varmeforbrug på ca. 1900 TJ/år. Ved anvendelse af varmegenvinding kan arbejdsmiljøforholdene forbedres væsentlig gennem øget ventilation uden meromkostning til varmeforbrugSmågriseproducenter med et klimastalde og olie/gas baseret varme kan under de nuværende forhold med fordel investere i varmegenvinding.Ventilationsgradens indflydelse på ammoniakfordampningen og eventuel lugtemission bør undersøges nærmere. Konsekvenserne af lavere afkasttemperatur fra staldene og udkondensering af vanddamp/ammoniak på varmeveksleren bør ligeledes undersøges nærmere.

Anvendelse af varmedrevne køleteknologier i industrien

Ovenstående rapport omhandler anvendelsen af varmedrevne køleteknologier til udnyttelse af lavtemperatur varmekilder med en temperatur lavere end 80o C.I undersøgelsen er medtaget et og flertrins absorptionskøleanlæg med LiBr/H2O og NH3/H2O som arbejdsmedier samt et og totryks ejektorkøleanlæg baseret på vand.Anvendelsen af lavtemperatur varmedrevne køleanlæg er begunstiget af de forholdsvis lave udetemperaturer i Danmark, hvilket muliggør anvendelse af varmekilder med en temperatur på ned til 55o C med en tilhørende køling af varmekilden på 50? C og koldtvandstemperatur på 5o C. Derfor kan standardanlæg ikke benyttes.For varmekilder med en temperatur på 80o C og en samtidig afkøling af varmekilden på maksimalt 10o C vil ettrins absorptionsanlæg være at foretrække. For varmekilder med en temperatur lavere end 70o C vil det være nødvendigt at anvende flertrinsprocesser.I forbindelse med køling under frysepunktet vil anlæggene baseret på vand/ammoniak generelt være at foretrække.Ejektorkøleanlæggene har som følge af at der arbejdes med rene stoffer nogle design- og driftsmæssige fordele i forbindelse med udnyttelse af gasformige varmekilder, specielt gasser med højt vandindhold. Ejektoranlæggenes største svaghed er, at kompressionsforholdet over ejektoren er begrænset, hvilket betyder at anlæggene skal designes med en forholdsvis lav kondenseringstemperatur med deraf følgende stort hedefladeareal.